EU: Op til medlemslandene at støtte kurdere med våben
Selvom der stadig hersker uenighed om EU's position i forhold til våbenleverancer i forbindelse med krisen i Irak, er der nu blevet givet grønt lys til, at det enkelte medlemsland selv kan beslutte, om man vil sende våben til kurderne i Irak.
Det oplyser en talsmand for EU's udenrigschef, Catherine Ashton.
Beslutningen blev truffet på et ekstraordinært møde tirsdag.
- Ambassadørerne tog de akutte henvendelser om militær støtte fra kurderne til en række medlemslande til efterretning og understregede behovet for at overveje forespørgslen i tæt samarbejde med de irakiske myndigheder, siger talsmanden for Ashton, Sebatien Brabant.
Dermed er der givet grønt lys til, at lande kan støtte kurderne i deres kamp mod de militante jihadister fra oprørsgruppen Islamisk Stat.
Flere EU-lande er fortsat imod at levere våben til det kurdiske mindretal i Irak, men henviser til, at de ikke kan forhindre andre i at gøre det.
Lande for at støtte kurderne militært inkluderer Frankrig, Italien og Tjekkiet. Der er dog ingen oplysninger om, hvorvidt landene nu vil sende våben af sted.
Konflikten i Irak har kostet adskillige mennesker livet, og op mod 1,6 millioner irakere vurderes at være på flugt. Red Barnet skønner, at halvdelen af disse er børn svarende til 800.000.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker