EU overvejer at fjerne våbenembargo mod Syrien
EU-landene vil de kommende uger drøfte muligheden for at ophæve en våbenembargo mod Syrien. Embargoen forhindrer de europæiske lande i at forsyne oprørerne i det borgerkrigsramte lande med våben.
Det siger den britiske udenrigsminister William Hague under et møde med "Syriens Venner" i Istanbul.
Fjernes embargoen får EU-lande mulighed for at sende våben til Syrien og hjælpe de oprørere, der kæmper mod regimet under præsident Bashar al-Assad.
- Det er noget, vi vil diskutere i EU de kommende seks uger, siger Hague og understreger, at både Storbritannien og Frankrig ønsker embargoen fjernet.
Frankrigs præsident, François Hollande, har flere gange, i samarbejde med Storbritannien, opfordret EU's ledere til at ophæve forbuddet.
Men skepsissen er stor. Blandt andre Sverige og Østrig er nervøse for, at våben til de syriske oprørere havner i de forkerte hænder, der så vil eskalere krigen yderligere.
Temaet har flere gange været på dagsordnen på møder mellem EU's regeringsledere, som nu har overladt spørgsmålet til udenrigsministrene.
Den amerikanske udenrigsminister John Kerry, deltager også i mødet Istanbul, og her har han lovet at fordoble USA's økonomiske hjælp til det syriske regimes modstandere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde