EU-parlament lægger pres på Vestager: Split Google i to
Et stort flertal af europaparlamentarikere ønsker at indskrænke Googles magt for at fremme lige konkurrence.
Et ønske hos mange EU-parlamentarikere om at lægge pres på konkurrencekommissær Margrethe Vestager for at få splittet internetgiganten Google i to blev en betydelig succes, da parlamentet torsdag stemte om sagen i Strasbourg.
384 stemte for - og 174 imod - en resolution, der opfordrer til, at søgemaskineselskaber bliver adskilt fra andre kommercielle tjenester.
Afstemningen, som ikke specifikt nævner Google, har imidlertid kun symbolsk betydning.
EU-parlamentarikere er i stigende grad utilfredse med Googles store indflydelse på internettet og har forsøgt at finde frem til måder, hvorpå man kan indskrænke selskabets magt.
Med en opdeling mellem selve søgemaskinen og andre kommercielle aktiviteter vil man forsøge at sikre mere lige konkurrencevilkår i internetindustrien.
Parlamentet kan ikke selv fremsætte lovforslag eller for den sags skyld tvinge selskaber til at lade sig opdele.
Selvom der er tale om en ikke-bindende resolution, er hensigten at øge presset på EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager for at skride til handling over for Google.
Selskabet kritiseres i forvejen for blandt andet sin indsamling af private data og for at spekulere i sine skattebetalinger.
Desuden kører en konkurrencesag i EU med Google i centrum på sit femte år.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde