EU-Parlament vil have bedre rådgivning om brug af robotter
Vasketoiletter og robotstøvsugere bliver mere og mere udbredte ude i kommunerne, hvor de både installeres på plejehjem og i ældres private hjem for at lette livet for de ældre. Nu vil EU-Parlamentet have fælles regler for brugen af dem. Foto: Polfoto/Ole Lind
Polfoto/Ole Lind
Et fælles informationscenter skal give lande etisk og teknisk rådgivning om robotter og kunstig intelligens.
Robotter og kunstig intelligens bliver en større og større del af EU-borgernes virkelighed. Det kræver bedre og mere rådgivning, så landene kan tackle de nye udfordringer.
Det mener EU-Parlamentet, som derfor opfordrer EU-Kommissionen til at lave international lovgivning på området.
- Vores hverdag bliver i højere grad påvirket af robotter, siger Mady Delvaux fra den socialdemokratiske S & D-gruppe, der har stået for at udarbejde rapporten på området.
- For at imødekomme den nye virkelighed, er vi nødt til at sikre os, at vi har fælles og gældende regler på området.
Gruppen foreslår at oprette et fælles, europæisk rådgivningscenter, hvor medlemslandene kan henvende sig for at få etisk, teknisk og juridisk rådgivning.
Desuden mener parlamentet, at alle fremtidige robotter skal udstyres med en slags nødknap, så robotten kan destrueres øjeblikkeligt i tilfælde af en nødsituation.
Det skal derudover gøres helt klart, hvem der bærer ansvaret for robottens handlinger i tilfælde af en ulykke.
Det sidste punkt haster især i forhold til ulykker med selvkørende biler.
- Vi må have en obligatorisk sikkerhedsordning, så ofre kan modtage erstatning og kompensation, hvis de bliver involveret i en ulykke forårsaget af førerløse biler, siger Mady Delvaux.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker