EU-Parlamentet giver grønt lys for milliarder til Ukraine
EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, har flere gange mødt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Tirsdag glædede hun siger over, at EU-Parlamentet med bredt flertal sagde ja til milliardbidrag til Ukraine (Arkivfoto). Foto: Daina Le Lardic/Eu 2023/Reuters
EU er på vej til at sikre Ukraine et bidrag på 35 milliarder euro. Pengene stammer fra russiske midler.
EU-Parlamentet har ved en afstemning sagt ja til EU's bidrag på 35 milliarder euro til Ukraine. Det svarer til omkring 260 milliarder kroner.
EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, kalder afstemningen for historisk. Det skyldes, at Rusland indirekte er med til at betale pengene til Ukraine.
- Med denne afstemning sender vi et stærkt budskab om, at vi bruger overskuddet fra de indefrosne russiske midler til at hjælpe Ukraine.
- Vi sender et signal om, at Rusland som aggressor kommer til at betale for de ødelæggelser, man har forårsaget, siger Roberta Metsola.
I sidste uge fik bidraget også opbakning fra EU-landenes stats- og regeringschefer.
Pengene skal indgå i G7-landenes plan om at yde Ukraine finansiel bistand på op til 50 milliarder dollar. Det svarer til omkring 340 milliarder kroner.
Målet er at udbetale midlerne inden udgangen af 2025.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker