Et snævert flertal i EU-Parlamentet har torsdag stemt for en resolution, hvor der udtrykkes alvorlig bekymring for udviklingen i Ungarn.
Diskussionen om Ungarn har taget fart, efter landet indførte omstridte forfatningsændringer ved årsskiftet.
Ændringerne kritiseres fra flere sider for at være udemokratiske og i strid med EU's grundlæggende værdier.
EU-Parlamentet vil derfor have udarbejdet en rapport, som kan belyse, om det er tilfældet.
På baggrund af rapporten vil man så tage stilling til, om der skal indledes en såkaldt artikel syv-procedure. Et sådant tiltag kan i yderste konsekvens betyde, at Ungarn mister sin stemmeret i EU's magtfulde ministerråd.
Netop artikel syv har været et stridspunkt i parlamentet og er en væsentlig årsag til, at afstemningen blev tæt med 315 stemmer for og 263 imod.
Blandt andet den største gruppe i parlamentet, Det Europæiske Folkeparti (EPP), ønskede ikke at holde døren på klem for den mulighed.
EPP ville i stedet tage afstand fra den seneste tids "ubegrundede angreb" mod Ungarn, som ifølge gruppen sætter spørgsmålstegn ved den ungarske regerings demokratiske forpligtelser.
Det danske medlem af EPP, Bendt Bendtsen (K), støttede dog ikke sin egen gruppes indstilling.
Den ungarske regering fik i januar en måned til at svare på indvendinger fra EU-Kommissionen over nye love for datatilsynet, dommeres pensionsalder og retsvæsnets uafhængighed.
Svaret skal falde inden weekenden, men er endnu ikke landet på kommissionens bord.
Kommissionen oplyser dog over for Ritzau, at man forventer, svaret kommer fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned