EU-Parlamentet nikker ja til stor og omstridt landbrugsreform
Reformen af EU's landbrugspolitik skaber også en krisefond på 450 millioner euro ? cirka 3,35 milliarder kroner ? som kan bruges, når priser eller markeder er ustabile. (Arkiv). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Reform af EU's landbrugspolitik har mødt kritik fra miljøforkæmpere, men er tirsdag godkendt i EU-Parlamentet.
Et flertal i EU-Parlamentet har tirsdag givet grønt lys til en stor reform af EU's fælles landbrugspolitik, som har været på bordet siden 2018.
Det betyder, at der er enighed om, hvordan rundt regnet 2900 milliarder kroner i grove træk skal fordeles over en periode fra 2021 til 2027. Beløbet svarer til cirka en tredjedel af EU's samlede budget.
EU's medlemslande nikkede ja til aftalen i juni. Reformen af EU's landbrugspolitik er den største siden 1990'erne.
Aftalen indebærer, at EU-landene skal sikre, at mindst 35 procent af budgettet går til udvikling af landdistrikterne. Mindst 25 procent af de direkte betalinger skal gå til miljø- og klimatiltag.
Reformaftalen har mødt massiv kritik fra miljø- og klimaorganisationer, ligesom en række EU-parlamentarikere også været skeptiske over for reformen.
De mener, at den ikke stemmer er i overens med EU's mål for at bekæmpe klimaforandringer, og at mange af de planlagte tiltag for at få landmænd til at gå mere miljøvenlige veje er for svage eller baserer sig for meget på frivillighed.
Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, stemte imod aftalen og ville i stedet sende forhandlerne tilbage til tegnebrættet. Et forslag om genforhandling blev dog nedstemt.
- Vi har kun ti år til at levere de helt nødvendige CO2-reduktioner for at nå i mål med Parisaftalen. Alligevel vil EU nu lade landbruget gå fri frem til 2027, selv om landbruget står for hele ti procent af EU's udledninger.
- Vi har altså ikke råd til halve løsninger og status quo i grøn forklædning. Det er desværre bare, hvad landbrugsreformen reelt er, siger han i en skriftlig kommentar.
Aftalen skaber også en krisefond på 450 millioner euro - cirka 3,35 milliarder kroner - som kan bruges, når priser eller markeder er ustabile.
De nye regler vil efter planen træde i kraft fra 2023.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker