EU-præsident advarer om farligt øjeblik efter nedskydning
Den tyrkiske regerings sikkerhedsråd er indkaldt til hastemøde som led i optrappet konflikt med Rusland.
EU's præsident, Donald Tusk, maner tirsdag til besindighed, efter at Tyrkiet, der ønsker at blive medlem af EU, har skudt et russisk kampfly ned på grænsen til Syrien.
Advarslen kommer, samtidig med at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har indkaldt den tyrkiske regerings sikkerhedsråd til hastemøde om situationen.
Flyet blev skudt ned af Tyrkiet tirsdag, fordi det angiveligt krænkede tyrkisk luftrum, hvilket Rusland er uenig i.
- Det er et farligt øjeblik umiddelbart efter nedskydningen af det russiske fly. Alle bør holde hovedet koldt og bevare roen, skriver Donald Tusk på Twitter.
EU-præsidenten skal være vært for et EU-topmøde med Tyrkiet i Bruxelles på søndag. Formålet med mødet er oprindeligt at drøfte, hvordan EU og Tyrkiet kan øge deres samarbejde om håndteringen af den aktuelle flygtningekrise.
Den tyrkiske præsident Erdogan vil tirsdag holde møde i det tyrkiske sikkerhedsråd, oplyser kilder tæt på præsidenten til Reuters.
Premierminister Ahmet Davutoglu, lederen af den tyrkiske hær general Hulusi Akar, lederen af den tyrkiske efterretningstjeneste Hakan Fidan og udvalgte ministre vil deltage på mødet.
Også Nato-landenes faste ambassadører i Bruxelles samles på Tyrkiets anmodning til ekstraordinært møde klokken 17 tirsdag for at diskutere nedskydningen af det russiske fly.
En talsperson for Nato forklarer, at alliancen er i tæt kontakt med Ankara efter nedskydningen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned