EU-præsident indkalder til ekstra topmøde
Det ekstraordinære EU-topmøde finder sted den 22. og 23. november, og det er indkaldt for at få drøftet budget-situationen, siger en talsmand for EU-præsident, Herman Van Rompuy.
- Præsident Van Rompuy har indkaldt til et topmøde i november, der skal handle om de finansielle rammer i budgettet, siger talsmanden, Dirk De Backer.
EU forventer at bruge én billion euro i budgetperioden fra 2014 til 2020.
Men forhandlinger om, hvordan de skal tilvejebringes og anvendes, er ved at køre fast.
Det næste regulære topmøde finder sted i Bruxelles den 18. og 19. oktober, hvor Grækenlands og Spaniens gældskriser ventes at dominere diskussionerne.
Den britiske premierminister, David Cameron, har ført an i gentagne opfordringer om at skære ned på EU's budgetter, og han ventes at komme til at spille en fremtrædende rolle på det ekstraordinære topmøde.
Landbrugsstøtten har central betydning for blandt andet Frankrig, mens udgifter til forbedret infrastruktur er urørlige, hvis man spørger de nyere EU-lande som for eksempel Polen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker