EU-præsidenten siger farvel og goddag med Hitchcock-citat
Fredag er det tid for EU-præsident Donald Tusk at sige farvel og goddag til afløseren Charles Michel ved en ceremoni i Ministerrådet i Bruxelles, hvor EU-præsidenten har sit kontor. Foto: Yves Herman/Reuters
Yves Herman/Reuters
Den tidligere belgiske premierminister Charles Michael overtager jobbet som EU-præsident fredag.
I fem år har cheferne i EU-systemet heddet Donald og Jean-Claude, men deres tid slutter nu, da Ursula og Charles tager over.
Fredag er det tid for EU-præsident Donald Tusk at sige farvel og goddag til afløseren Charles Michel.
Det sker ved en ceremoni i Ministerrådet i Bruxelles, hvor EU-præsidenten har sit kontor.
- Jeg overrækker dette hellige scepter til dig, siger Tusk og giver belgieren den klokke, som han bruger, når stats- og regeringscheferne er samlet.
I en tale til Michel, der indtil for nylig var belgisk premierminister, siger polakken, at han aldrig havde drømt om, at han skulle møde så mange udfordringer.
Han beskriver sin regeringsperiode som en film af Alfred Hitchcock - og citerer den engelske filminstruktør:
- Han kendte opskriften på en god thriller: Jeg vil have en film, der begynder med et jordskælv og derfra bygger op mod klimaks.
Den afgående EU-præsident fremhæver den græske gældskrise, migration, Ukraine og brexit som nogle af de store sager fra 2014 og til nu.
Tusk er blevet valgt som formand for den konservative og kristendemokratiske EPP-gruppe, som er den største politiske gruppe i EU-Parlamentet.
I offentligheden - og i parlamentet - tegnes EPP dog af den politiske leder, som fortsat er tyske Manfred Weber.
Søndag tiltræder Ursula von der Leyen officielt jobbet som formand for EU-Kommissionen, efter at Europa-Parlamentet onsdag 27. november godkendte hendes hold af kommissærer.
Afgående kommissionsformand Jean-Claude Juncker holder pressemøde klokken 12.30.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker