EU råder lande til at være varsomme med 5G
Selv om Huawei har været i fokus i 5G-etableringen, så fraråder EU-Kommissionen ikke udtrykkeligt selskabet.
EU-Kommissionen har onsdag annonceret en række anbefalinger i forhold til indførelsen af næste generations mobilnetværk kendt som 5G.
Det skriver flere nyhedsbureauer, herunder AFP.
Anbefalingerne går blandt andet på, at de enkelte lande skal være opmærksomme på risikoprofilen hos leverandørerne, og at landene skal indføre relevante restriktioner for leverandører, der vurderes til at have en høj risiko.
I anbefalingerne nævner EU-Kommissionen ikke specifikt den kinesiske teleudbyder Huawei, som USA ellers har beskyldt for at ville bruge det nye 5G-netværk til avanceret spionage for Kina.
Huawei står til at etablere 5G-mobilnetværk i flere vestlige lande. Enkelte lande i Europa har imidlertid også fravalgt Huawei til fordel for en anden udbyder.
I december sidste år kom det eksempelvis frem, at Norge havde valgt svenske Ericsson over Huawei til at etablere det nye mobilnetværk, og samme melding kom fra Grønland kort tid efter.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned