Georgien startede femdageskrigen mod Rusland sidste år efter provokation fra russerne. Det viser en ny rapport ifølge en unavngiven kilde i EU-Kommissionen, der har bestilt undersøgelsen.
Kommissionen vil endnu ikke kommentere den opsigtvækkende konklusion, men skriver i en pressemeddelelse, at den håber, at rapporten vil sikre en bedre forståelsen af konflikten i 2008.
- EU byder præsentationen af rapporten velkommen og bemærker indholdet, står der i pressemeddelelsen.
Russerne er dog mere klare i mælet. Ruslands EU-ambassadør, Vladimir Chizhov, kalder ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau RIA rapporten for et "utvetydigt svar" på, hvem der startede konflikten.
Undersøgelsesenheden bag rapporten har været under ledelse af den tidligere FN-udsending i Georgien, Heidi Tagliavini. Hun fik i december 2008 til opgave at finde ud af, hvad der gav anledning til konflikten, der kostede over 2000 mennesker livet og gjorde mange hjemløse.
Flere eksperter har påpeget, at EU ikke ønsker at lægge sig ud med Rusland. EU har brug for russerne i krigen i Afghanistan og i forsøget på at begrænse Irans udvikling af atomvåben.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker