EU-regeringer enes om beskyttelse af whistleblowere

EU's 28 regeringer har på et ministermøde mandag vedtaget en række regler for beskyttelse af såkaldte whistleblowere.

Fremover skal det være muligt for borgere i alle EU-lande at kunne melde ulovligheder anonymt og sikkert til både sin egen arbejdsgiver eller landets myndigheder.

Tanken er, at man kan forblive anonym og undgå frygt for repressalier såsom fyring. Fra Danmark har justitsminister Nick Hækkerup (S) nikket ja til reglerne.

- Vi skal skabe en beskyttelse mod at blive fyret eller straffet for at træde frem og sige, at der foregår noget ulovligt her, siger han.

- Hvordan det konkret skal sættes sammen i Danmark, skal vi forhandle med arbejdsmarkedets parter om.

De 28 regeringer skulle tage stilling til reglerne, efter både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet har givet dem grønt lys. Derfor skal reglerne nu indføres i de 28 forskellige lande inden for to år.

Blandt andet indføres et krav om, at virksomheder med over 50 ansatte skal have interne kanaler, hvor de ansatte kan tippe ledelse om eventuelle ulovligheder.

Det samme kommer til at gælde for kommuner med over 10.000 indbyggere. Dermed går kun Ærø, Samsø, Fanø og Læsø Kommune fri i Danmark.

Et andet krav bliver, at det skal være muligt at gå til myndighederne, hvis ikke man ønsker at aflevere sit tip internt.

Arbejder man i det offentlige vil det være muligt at gå til europæiske myndigheder, hvis man frygter konsekvenser i sit hjemland.

Man kan få beskyttelse som whistleblower, hvis man kommer i besiddelse om oplysninger i forbindelse med ens arbejde. Det kan både være aktionærer i virksomheder eller ansatte, frivillige eller praktikanter på både private og offentlige arbejdspladser.

Også familie og kolleger, der bistår en whistleblower, kan blive omfattet af den lovmæssige beskyttelse mod repressalier rettet mod en whistleblower.

De pågældende regler træder i kraft ved lovovertrædelser på en land række områder. Herunder hvidvask, korruption og svindel med offentlige midler.