EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, roste tirsdag en aftale mellem Armenien og Tyrkiet om at etablere diplomatiske forbindelser og kaldte det et "afgørende skridt" i bestræbelserne på at slutte den årtier lange strid de to lande imellem.
- Jeg hilser velkommen, at Tyrkiet og Armenien i går indgik en aftale om at indlede interne politiske konsultationer om at oprette diplomatiske forbindelser, hedder det i en erklæring fra Solana.
- Dette er et afgørende skridt mod normaliseringen af de bilaterale relationer, der i stort omfang vil bidrage til fred, sikkerhed og stabilitet i en vigtig region i Europa, hedder det videre.
Efter et møde mandag meddelte udenrigsministrene for Armenien og Tyrkiet, at de to lande var på vej mod at oprette diplomatiske forbindelser.
Udenrigsministrene anbefalede de to landes parlamenter at stemme ja til oprettelsen af sådanne forbindelser. En beslutning ventes i løbet af seks uger.
Tyrkiet har hidtil nægtet at oprette diplomatiske forbindelser med Armenien, fordi armenerne kræver, at det ottomanske riges massakre på armenier under Anden Verdenskrig skal anerkendes som folkedrab. Det ønsker Tyrkiet under ingen omstændigheder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker