Den tidligere britiske premierminister, Tony Blair, vil sandsynligvis blive udnævnt til præsident for EU. Det siger højtstående britiske kilder til avisen The Times.
Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har ifølge kilderne besluttet at bakke op om Blair som EU's første præsident. Også Tysklands kansler, Angela Merkel, har opgivet noget af den modstand, hun tidligere har haft, skriver avisen. Modstanden bundede i, at Merkel syntes, at topposten skulle gå til et af de lande, der har indført den fælles europæiske valuta, euroen.
Den nye toppost som EU-præsident - eller fast formand for Det Europæiske Råd, som jobbeskrivelsen officielt lyder - er dog endnu ikke oprettet. Kun hvis irerne fredag stemmer ja til Lissabontraktaten, vil der blive udpeget en EU-præsident. Vedkommende kan blive godkendt på et EU-topmøde allerede den 29. oktober, skriver The Times.
Blair selv har tidligere afvist, at han er kandidat til posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet