Der er nu for alvor gjort en ende på den årelange banankrig mellem EU og Latinamerika.
Torsdag stemte EU-Parlamentet nemlig ja til at sænke tolden på bananer fra Latinamerika.
Det betyder først og fremmest, at handlen med latinamerikanske bananproducenter bliver mere retfærdig. Og så betyder det desuden billigere bananer til danskerne.
- Beslutningen mindsker fattigdommen for nogle af de dårligst stillede lande i verden. Og den øgede konkurrence kan gøre danskernes yndlingsfrugt billigere. Så der er ikke rigtig andre veje at gå, siger EU-parlamentariker Ole Christensen (S).
De latinamerikanske bananproducenter har i flere årtier skulle betale en høj told for at sælge bananer i Europa, mens EU har tilgodeset de tidligere engelske og franske kolonier i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet - de såkaldte AVS-lande.
USA og Latinamerika klagede derfor til Verdenshandelsorganisationen, WTO, der siden 1993 har presset EU for at nedbryde toldmuren.
Fredsaftalen mellem EU og Latinamerika betyder, at toldafgiften på bananer fra Latinamerika vil blive gradvist sænket fra 176 euro per ton til 114 euro per ton (cirka 850 danske kroner) frem til 2017.
EU har desuden afsat 1,4 milliarder kroner til at hjælpe de tidligere tilgodesete lande, heriblandt Jamaica og Elfenbenskysten, til at omstille sig til den øgede konkurrence.
I Danmark betegnes bananen ofte som forbrugernes yndlingsfrugt, og i resten af Europa er frugten mindst lige så populær. I 2008 købte EU's forbrugere mere end 5,4 millioner ton bananer.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde