EU skærper kursen mod Elfenbenskysten

EU vil i næste måned skærpe sanktionerne overfor Elfenbenskystens siddende præsident, oplyser EU-diplomater. Listen over de af hans støtter, der vil blive mødt med rejserestriktioner og få indefrosset deres bankkonti, vil blive forlænget.

EU indførte sanktioner mod Gbagbo og hans nærmeste medarbejdere tidligere denne måned. Det skete for at tvinge ham til at træde tilbage fra præsidentposten efter det valg, verdenssamfundet siger, han tabte.

Gbagbo afviser, at han tabte præsidentvalget 28. november til sin hovedrival, Alassane Ouattara.

Under et møde i Bruxelles onsdag blev repræsentanter for EU's 27 regeringer enige om at indføre yderligere sanktioner og øge antallet over berørte personer fra 19 til 61.

- Der var enighed med henblik på at indføre de nye skridt i begyndelsen af januar, siger en EU-diplomat til nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/Reuters

Elfenbenskystens præsident og hans nærmeste kan vente nye sanktioner fra EU's side straks efter nytår.

Offentliggjort Sidst opdateret