Alt lige fra økonomi over pirateri til menneskerettigheder og klimaforandringer er på dagsordenen, når EU mandag og tirsdag holder topmøde med en række asiatiske lande samt Australien og New Zealand.
Dagsordenen ventes dog primært at været præget af, hvordan der skabes globale regler for økonomisk regulering, så man i fremtiden kan undgå en verdensomspændende økonomisk krise.
Mødet er et såkaldt Asem-møde (Asien og Europamøde), som bliver holdt hvert andet år. Med deltagelse af Rusland, Australien og New Zealand i år tæller mødet 46 lande, som repræsenterer 60 procent af verdens befolkning og handel.
Asem-mødet kommer kort tid, efter EU's regeringsledere på et topmøde blev enige om at forsøge at styrke unionens forhold til andre lande for at øge indflydelsen på verdensplan.
Allerede inden mødet står det dog klart, at der er en række uoverensstemmelser mellem de to parter.
Blandt andet kræver EU, at Kina åbner op for at indgå statslige kontrakter med europæiske virksomheder og en forbedring af situationen for menneskerettigheder i en række af de asiatiske lande.
På den anden side har Kina forlangt et stop for en våbenembargo, som USA og EU indførte mod landet for 21 år siden, ligesom kineserne ønsker at blive anerkendt som markedsøkonomi i WTO-regi.
Det indbyrdes forhold mellem de asiatiske lande ventes ligeledes at præge mødet.
I øjeblikket hersker der kold luft mellem de to naboer Kina og Japan i en langvarig strid om grænsedragningen, som for nylig blussede op med en japansk anholdelse af en kinesisk fiskeskipper.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager som Danmarks repræsentant i mødet mandag, men rejser tirsdag hjem til Folketingets åbning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned