EU vil i nær fremtid sende soldater til Haiti for at hjælpe hjemløse jordskælvsofre med at få tag over hovedet. Det oplyser EU's udenrigschef, Catherine Ashton, i forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles.
Behovet for at få bygget nye boliger og katastrofecentre for de mange jordskælvsofre stiger i takt med, at regnsæsonen, der begynder i marts, rykker tættere på.
- Det vigtigste er fortsat at redde liv og hjælpe Haitis befolkning med at håndtere denne forfærdelige katastrofe. Nødhælpsfasen er endnu ikke ovre, siger Ashton, der er blevet bedt af FN og Haitis premierminister, Jean-Max Bellerive, om at stå i spidsen for et europæisk militært bidrag til genopbygningen.
Det er endnu ikke oplyst, hvor mange soldater, EU vil sende til Haiti. Men allerede nu står det fast, at det danske forsvarsforbehold forhindrer Danmark i at deltage i missionen.
EU og de 27 medlemslande har allerede bidraget med mere end 1,6 milliarder kroner i nødhjælpsbistand til Haiti. Landene blev også allerede i januar enige om at sende 300 betjente af sted for at hjælpe til med sikkerheden.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker