- Vores forhold til Ukraine går igennem en svær fase i øjeblikket. Det skjuler jeg ikke, siger Søvndal på vegne af det danske EU-formandskab.
Det ukrainske styre er under beskyldning for ikke at leve op til de internationale menneskerettigheder og føre politisk motiverede retssager mod landets nuværende opposition.
Det illustreres blandt andet ved tidligere premierminister Julia Timosjenko, der sidder fængslet for magtmisbrug. Både EU og USA har kritiseret dommen, som Timosjenko har appelleret.
Appelsagen er tirsdag blevet udsat, så den genoptages den 26. juni - midt i EM i fodbold, der spilles i Ukraine og Polen.
Og problemerne i Ukraine er frustrerende, erkender Søvndal.
- Begivenhederne i Ukraine siden vores sidste samarbejdsråd har været meget frustrerende for EU, og jeg må sige, at det også har været sådan for mange af Ukraines andre partnere, siger Søvndal.
- Disse forstyrrelser stopper os i at komme fremad. Vi måtte snakke meget åbent og direkte i dag. Sådan gør venner - også når der er problemer, fortæller Søvndal.
Han nævner tre områder, hvor EU kræver forbedringer: Parlamentsvalget til oktober skal være frit og fair, reformer skal gennemføres og de politiske retssager skal høre op.
Imens holder EU igen med at underskrive en associerings- og handelsaftale, der kan skabe stor værdi for Ukraine.
Den ukrainske premierminister afviser, at styret udpeger personer, som de ønsker spærret inde.
- Vi er ikke enige i, at der er politiske retssager. Der er klare lovbrud i de ting, hun (Timosjenko, red.) har gjort, siger Mykola Azarov og henviser til en energikontrakt med Rusland, som Timosjenko har underskrevet som premierminister.
Ifølge Azarov er aftalen skyld i, at Ukraine årligt betaler otte milliarder dollar for meget til russerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde