EU straffer Hvideruslands Lukasjenko med sanktioner
Nu går EU direkte efter manden - Hvideruslands præsident: Aleksandr Lukasjenko. Med indefysning af hans værdier og et rejseforbud. Foto: Tut.by/Reuters
Tut.by/Reuters
EU indefryser fra fredag hviderussisk præsidents værdier og indfører rejseforbud som straf for undertrykkelse.
EU har som følge af den fortsatte undertrykkelse af demokratibevægelsen i Hviderusland indført sanktioner mod præsident Aleksandr Lukasjenko.
Sanktionerne er fredag trådt i kraft mod den 66-årige præsident. Det fremgår af en officiel bekendtgørelse, skriver nyhedsbureauet dpa.
Yderligere 14 hviderussiske embedsfolk rammes af sanktionerne.
Der er tale om indefrysning af værdier i Europa og et rejseforbud.
Det er blevet en realitet, efter der blev skabt enighed tidligere på ugen mellem EU's ambassadører.
Den formelle beslutning om at ramme Lukasjenko med sanktioner blev truffet på et møde mellem EU's udenrigsministre 12. oktober.
Men de undlod ved den lejlighed straks at føje Lukasjenko til listen over hviderussere, der skulle være omfattet af sanktionerne.
Lukasjenkos søn og nationale sikkerhedsrådgiver Viktor er blandt de hviderussiske topfolk, der fredag rammes af de nye sanktioner.
Canada har fredag også tilsluttet sig EU's sanktioner, skriver Reuters.
Der har siden præsidentvalget i Hviderusland 9. august været store demonstrationer mod regimet.
Efter valget blev Lukasjenko udråbt som vinder med cirka 80 procent af stemmerne. Omvendt fik oppositionens ledende kandidat kun godt 10 procent.
EU anser det for grov valgsvindel og vil ikke længere anerkende Lukasjenko som præsident.
Flere medlemslande har tidligere givet udtryk for, at EU har været for sløv til at vedtage sanktioner mod hviderussiske topfolk.
Det udsprang i første omgang af et veto fra Cypern mod sanktioner.
Cypern krævede en anden regional sag ordnet først. Nemlig Tyrkiet og retten til havområder i den østlige del af Middelhavet. Ellers ville Cypern ikke gå med til sanktioner.
Denne taktik tog statsminister Mette Frederiksen (S) skarpt afstand fra. Hun kaldte det cypriotisk "gidseltagning".
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker