EU lægger nu yderligere pres på Hviderusland ved at indføre rejseforbud for landets diktatoriske leder, Aleksandr Lukasjenko, og 157 af hans allierede.
Listen tæller blandt andre to af Lukasjenkos sønner, Viktor og Dmitry, den hviderussiske forsvarsminister, Jurij Sjadobin samt chefen for landets hemmelige politi, Vadim Saitsev.
EU har samtidig valgt at fastfryse flere af de ledende magthaveres penge.
- Det er vigtigt, at vi sender et budskab til magthaverne i Minsk om, at det er uacceptabelt. Det er heller ikke udelukket, at der kommer yderligere tiltag fra EU's side, lyder det fra den danske udenrigsminister, Lene Espersen (K).
Siden præsidentvalget i december har den 56-årige Lukasjenko været under stærk mistanke for valgfusk. Oppositionen er blevet mødt med stor brutalitet,
og flere ledende oppositionsledere er blevet sendt i fængsel.
Også mange unge studerende har været på gaderne og demonstrere. De er siden hen blevet smidt ud af universiteterne.
Danmark har i kølvandet på konflikten derfor også besluttet at give fire millioner kroner til at hjælpe de mange unge i landet med at gennemføre en uddannelse.
- Vi (EU's udenrigsministre, red.) er meget enige om, at vi bakker op om civilsamfundet i Hviderusland og vil hjælpe de unge mennesker, lyder det fra Lene Espersen.
EU suspenderede for to år siden et visumforbud fra 2006. Men nu er visumforbuddet, der betyder, at præsidenten og andre ikke vil kunne rejse ind i EU's 27 medlemslande, altså blevet genindført.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde