EU tillader togtransporter til russisk enklave efter strid
Enklaven Kaliningrad er afhængig af varer fra Rusland. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters
Rusland mener, at Litauen har blokeret Kaliningrad og er gået for langt i håndhævelse af sanktioner.
Rusland kan fortsætte med at sende sanktionerede varer til enklaven Kaliningrad via tog.
Varer med militære formål forbydes dog og kan godt blokeres.
Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse onsdag.
EU's sanktioner mod Rusland har gennem den seneste tid udløst spændinger i og omkring Kaliningrad.
I midten af juni stoppede EU-landet Litauen togtransport af russisk jern og visse andre metaller og råvarer igennem litauisk territorium.
Men nye retningslinjer indskærper, hvordan Litauen og andre lande skal håndhæve sanktionerne.
Således må Rusland gerne med tog transportere varer som stål og jern, der ellers er på sanktionslisten, i regelmæssige mængder.
Dog skal mængden af varer overvåges tæt. Sendes der mere end normalt, skal varerne stoppes.
Den strategisk vigtige russiske enklave ligger mellem Polen og Litauen.
Truslen om øget isolation har ført til bekymringer hos den russiske regering i Moskva, da Kaliningrad er afhængig af sendinger fra Rusland. Argumentet fra russisk side er, at der ikke er tale om eksport, men intern transport i landet.
Den russiske regering har truet med strafaktioner den anden vej mod EU som følge af det, der fra russisk side er blevet kaldt en blokade.
Transport via veje gennem EU-område er dog fortsat forbudt under retningslinjerne fra EU-Kommissionen.
Kaliningrad har et areal på omkring 225 kvadratkilometer. Der bor omkring en halv million mennesker. Den ligger omkring 1300 kilometer fra Ruslands hovedstad, Moskva, og har kyst til Østersøen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde