EU-top enige om at styrke det europæiske forsvar

Europa må påtage sig et større ansvar for egen sikkerhed.

Flere penge skal derfor gå til det europæiske forsvar, og der skal være et større fokus på militær parathed.

Det konkluderer EU's stats- og regeringschefer fredag morgen efter en maraton af en debat på topmøde i Bruxelles.

Konklusionerne om forsvar indebærer især et tættere samarbejde i kampen mod cyberangreb, hybride trusler og militær mobilitet.

Blandt andet skal det transeuropæiske netværk, som endnu ikke er egnet til militær transport, opgraderes.

Det betyder, at eksempelvis broer skal have øget deres højde- og vægtkapacitet til også at kunne rumme militære køretøjer.

EU-landene vil dermed kunne reagere hurtigere i krisesituationer, lyder det.

Det kræver, at medlemslandene inden 2024 fuldt ud lever op til de forpligtelser, de har i forbindelse med EU's udvidede forsvarssamarbejde, der går under navnet Pesco.

Pesco gør det muligt for landene i fællesskab at udføre krævende kampoperationer samt at købe militært udstyr billigere.

På grund af forsvarsforbeholdet står Danmark uden for samarbejdet.

EU's tiltag på forsvarsområdet skal komplementere og styrke Natos aktiviteter, fremgår det af konklusionerne.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, deltog torsdag i den indledende debat om forsvar.

Han havde set frem til at stille skarpt på samarbejdet mellem alliancen og EU's 28 medlemslande, hvor militær mobilitet er en vigtigt faktor.

- Vi arbejder sammen om militær mobilitet, infrastruktur og juridiske barrierer for at sikre, at vi er i stand til at rykke styrker hurtigt rundt i Europa, sagde Stoltenberg kort før mødet.

Det kræver dog, at det transatlantiske samarbejde ligeledes fungerer.

- Europa og Nordamerika har brug for hinanden. Især nu, hvor vi ser sikkerhedstrusler og udfordringer, som vi ikke har set i flere årtier. Vi skal stå sammen, sagde generalsekretæren.