Og selvom arbejdsmiddagen egentlig skulle være slut klokken 23, så fortsætter EU-lederne efter fire timer snakken på den anden side af midnat.
Medierne havde på forhånd har lagt op til et drama mellem Angela Merkel og François Hollande, men meldingerne fra diplomater med adgang til topmødet er dog, at snakken indtil nu er foregået i en afdæmpet tone.
Mødet skal ikke munde ud i konkrete beslutninger, men i stedet bruges til at få en fornemmelse af, hvor landene kan mødes, når der til juni holdes et regulært topmøde.
Et topmøde, som Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forventer vil munde ud i en vækstpagt.
Selvom der ikke er udsigt til konkrete beslutninger på mødet, så kan det ende med forsigtig opbakning til EU-formanden Thornings ønske om at få en vækstpagt på plads ved EU-topmødet i juni.
Spørgsmålet er så, hvad landene til den tid kan enes om skal indgå i vækstpagten.
Det største stridsemne er Hollandes ønske om at indføre euroobligationer, som vil gøre det muligt for euro-landene at låne penge i fællesskab.
Det vil gøre det billigere for Grækenland og andre gældsplagede at optage lån. Til gengæld vil det blive dyrere for de mest kreditværdige lande som Tyskland.
Forslaget om euroobligationer bliver ikke overraskende skudt ned af Merkel:
- Euroobligationer vil ikke bidrage til at skabe vækst i eurozonen, sagde Angela Merkel på vej ind til mødet.
Kansleren understregede samtidig, at hun ikke mener, de er lovlige ifølge EU-traktaterne, som ikke giver mulighed for, at et land hæfter for et andet lands gæld.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker