EU trækker Moldova og Georgien i overhalingsbanen
Foto: John Thys /Scanpix
John Thys /Scanpix
EU sætter nu mere fart i processen med at få underskrevet de allerede færdigforhandlede samarbejdsaftaler med de tidligere sovjetrepublikker Moldova og Georgien.
EU-præsident Herman Van Rompuy siger på et pressemøde efter afslutningen af EU-topmødet i Bruxelles, at stats- og regeringscheferne er enedes om, at de to associeringsaftaler skal være underskrevet senest til august næste år.
Hidtil har der været talt om, at det kunne ske om et års tid, men i kølvandet på øget russisk pres mod landene - og problemerne med at få underskrevet en mere omfattende aftale med Ukraine - har der været frygt for, at også de øvrige lande begynder at vakle.
EU har allerede tidligere gjort det nemmere for Moldova at eksportere vin til EU. Det er sket som reaktion på, at Rusland lukkede ned for sin vinimport fra Moldova.
Det lykkedes på et topmøde i november ikke EU-lederne at få skrevet under på en meget mere omfattende samarbejdsaftale med det strategisk vigtige Ukraine, som blev forhandlet færdig et år forinden.
Men der blev sat punktum for forhandlingerne med Moldova og Georgien. Det er de to aftaler, EU nu sigter mod at få skrevet under allerede næste sommer i stedet for først næste vinter.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde