EU truer Italien med bøde på grund af underskud
Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, kritiserer EU's regler, efter at Italien har fået en advarsel om, at en bøde kan være på vej. (Arkivfoto) Foto: Alessandro Garofalo/Reuters
Alessandro Garofalo/Reuters
Italien bryder med EU's regler om underskud, fastslår EU-Kommissionen. Italien kritiserer EU's regler.
Italien er rykket nærmere en bøde fra EU-Kommissionen på grund af landets store statslige budgetunderskud. Det slår EU-Kommissionen fast onsdag.
Sidste år overholdt Italien ikke reglen om, at underskuddet på de statslige budgetter i et euroland ikke må overskride tre procent af landets bruttonationalprodukt (bnp).
Og det ser heller ikke ud til, at den italienske regering vil holde sig inden for den grænse i de kommende år, mener EU-Kommissionen.
Samtidig havde Italien i 2018 en gæld på 132 procent, hvilket er langt over den grænse på 60 procent, der er fastsat af EU.
Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, retter en kritik mod EU's regler.
- Vi vil gøre alt for at holde os inden for de fastsatte rammer, men hvis dit barn sulter, hvad gør du så? Holder du dig inden for rammerne og lader dit barn sulte, eller genovervejer du det, så han kan spise? Dit barn kommer altid først, siger Salvini.
EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, siger imidlertid, at Kommissionen er klar til at diskutere tingene, hvis regeringen i Rom kan fremlægge nye data eller løfter om at overholde reglerne.
- Som altid gælder det for alle medlemsstater, at vi er parat til at se på nye data, der kan ændre denne analyse, siger kommissæren på en pressekonference.
- Min dør er åben, tilføjer han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned