Det planlagte EU-topmøde 17. oktober bliver formentlig udskudt til en senere dato, siger en unavngiven EU-kilde.
På mødet skulle de europæiske stats- og regeringschefer først og fremmest diskutere håndteringen af gældskrisen i eurozonen.
Udmeldingen kommer samtidig med, at inspektører fra EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank, der udgør den såkaldte trojka, er i færd med at lægge sidste hånd på den seneste rapport om Grækenlands krisepolitik.
Rapporten ventes offentliggjort tirsdag, og den er afgørende for, at Grækenland kan modtage den sjette udbetaling fra den økonomiske støttepakke, som EU vedtog sidste år.
- Efter en lang række samtaler og møder med repræsentanter fra trojkaen ventes inspektørerne at præsentere deres konklusioner i morgen, siger den græske finansminister, Evangelos Venizelos.
En anden EU-kilde siger, at udskydelsen af topmødet delvist skyldes, at rapporten fra inspektørerne endnu ikke er klar.
- Statslederne ønsker at handle på baggrund af resultaterne i trojkaens rapport - men det kan man ikke nå, hvis man holder sig til den oprindelige dato, siger den unavngivne kilde.
En tredje EU-kilde bekræfter, at embedsmænd i Bruxelles knokler på højtryk for at finde en ny dato for mødets afholdelse.
- De er lige nu i færd med at tjekke, om alle er i stand til at udskyde mødet, siger kilden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde