* Valget til EU-Parlamentet søndag den 9. juni var samtidig startskuddet til en topjob-kabale i Bruxelles, hvor flere poster skal besættes.
* EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fastslog allerede på valgnatten, at hun bør fortsætte på posten som EU-Kommissionens formand i lyset af, at hendes gruppe, den borgerlige EPP-gruppe, vandt valget.
* Spørgsmålet er dog, om EU-Parlamentet vil godkende hende på den kommende samling i midten af juli. Det kræver et flertal på 361 stemmer. Efter valget i 2019 fik von der Leyen kun ni stemmer mere end krævet.
* Hvis den borgerlige von der Leyen bliver godkendt til posten som formand for EU-Kommissionen, ventes socialdemokraterne i S&D-gruppen at få posten som EU-præsident. S&D blev den næststørste gruppe ved valget.
* Som socialdemokratisk statsminister er Mette Frederiksen blevet nævnt som et bud. Portugals Antonio Costa ser dog ud til at løbe med posten.
* Derudover skal posten som EU's udenrigschef også besættes. Her er Estlands premierminister, Kaja Kallas, det bedste bud.
* Samtidig ventes der at blive skabt en eller flere tunge kommissærposter for blandt andet forsvarsindustri og udvidelse af EU, som kan indgå i kabalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet