EU venter ikke problemer med russisk gas via Ukraine
EU-Kommissionens næstformand med ansvar for energiunionen, Maros Sefcovic, har mandag holdt møde med ministre fra Rusland og Ukraine om levering af Gas. Foto: François Lenoir/Reuters
François Lenoir/Reuters
Efter et møde mellem EU, Ukraine og Rusland forventer EU-Kommissionen ikke problemer med levering af gas.
Det ventes ikke at blive noget problem for Europa at modtage gas fra Rusland via Ukraine denne vinter.
Det vurderer EU-Kommissionens næstformand med ansvar for energiunionen, Maros Sefcovic, efter et trilateralt møde mellem parterne i Bruxelles.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Mødet fokuserede på leveringen af gas fra Rusland via Ukraine, hvilket er kilden til op mod tre procent af Ukraines bruttonationalprodukt, bnp.
Leveringen af gas fra Rusland til Ukraine er blevet stærkt politiseret, efter at Rusland annekterede Krimhalvøen fra Ukraine i 2014.
Den russiske leder, Vladimir Putin, har sagt, at russerne gerne vil fortsætte samarbejdet, hvis det stadig kan betale sig økonomisk, når den nuværende aftale udløber 31. december 2019.
Inden mødet sagde Naftogaz, Ukraines statslige energiselskab, at det ikke forventede, at der ville være fremskridt i forhandlingerne mandag.
Selskabet beskyldte russerne for at trække tiden ud i forhandlingerne om transporten af gas for at få bygget gasledningen Nord Stream 2.
Den skal efter planen gå gennem dansk søterritorie fra Rusland til Tyskland. Her vil Ukraine ikke have en afgørende rolle.
Naftogaz lagde tidligere op til, at der bør lande en aftale i starten af sommeren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned