EU ventes at forberede nye sanktioner mod Rusland
EU's socialdemokratiske ledere lægger op til nyt skridt mod skærpede sanktioner mod Rusland på EU-topmøde.
De socialistiske og socialdemokratiske ledere i EU lægger op til, at EU-topmødet senere lørdag skal tage skridt mod endnu en stramning af sanktionerne mod Rusland.
Den tyske vicekansler, Sigmar Gabriel, siger efter de socialdemokratiske lederes formøde i Paris, ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er enighed om, at det er på tide at forberede "det næste trin af sanktioner" mod Rusland.
- Det er klart, at den russiske intervention i Ukraine betyder, at EU-lederne helt sikkert vil bede EU-Kommissionen om at forberede det næste niveau af sanktioner, siger Gabriel til journalister i Paris.
Krisen i Ukraine har trængt sig ind på dagsordenen på lørdagens EU-topmøde i Bruxelles, hvor de 28 stats- og regeringschefer i første omgang er samlet for at besætte et par europæiske topposter.
Konflikten i Ukraine er i de seneste dage eskaleret, efter at Nato har bekræftet massiv russisk tilstedeværelse og russiske krigshandlinger i Ukraine.
Optrapningen har fået EU-præsident Herman Van Rompuy til at invitere den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, til kort at deltage i EU-ledernes møde for at han selv kan give sin udlægning af situationen.
På et pressemøde i Berlin fredag bekræftede den tyske forbundskansler, Angela Merkel, at stats- og regeringscheferne skal diskutere sanktioner mod Rusland.
- Spørgsmål om sanktioner er på dagsorden på topmødet, og vi kommer til at tale om, hvordan vi skal reagere, siger Merkel ifølge Deutsche Welle.
EU har flere gange tidligere sanktioneret Rusland under den aktuelle konflikt. De første blev vedtaget i marts.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde