EU vil se gode grunde for at forlænge dansk grænsekontrol
Danmark skal have argumentationen i orden, hvis EU skal give tilladelse til yderligere forlængelse af grænsekontrollen, siger migrationskommissær Dimitris Avramopoulos. Foto: AP/Darko Vojinovic
AP/Darko Vojinovic
Danmark skal have valide sikkerhedsmæssige argumenter, før EU vil give tilladelse til fortsat grænsekontrol.
Når EU-Kommissionens tilladelse til Danmarks midlertidige grænsekontrol udløber om en måned, er det ikke sikkert, at EU vil forny tilladelsen.
I så fald skal der i hvert fald være gode grunde til det. Det siger migrationskommissær Dimitris Avramopoulos.
- Hvis det kan retfærdiggøres, vil tilladelsen blive givet. Men der er vi ikke endnu, siger han.
- Der er regler, der skal respekteres. Alle kan ikke bare bede om forlængelse uden at være i stand til at forklare, overbevise om og retfærdiggøre hvorfor, siger han.
Schengen-samarbejdet er princippet om fri bevægelighed mellem EU-lande, og det er Danmark med i.
Men Danmark valgte i januar at indføre en midlertidig grænsekontrol.
Det er tilladt for medlemslande at indføre kontrollen i helt ekstraordinære situationer. Det var tilfældet, vurderede regeringen, på grund af tilstrømningen af flygtninge og migranter.
Det sidste stykke tid har den danske grænsekontrol ført til afvisning af langt færre udlændinge end tidligere. I første uge af oktober blev 66.000 personer kontrolleret ved grænsen. Kun 42 af dem blev afvist.
I de første fire uger efter grænsekontrollens indførelse 4. januar i år blev i alt 481 personer nægtet indrejse til Danmark.
Der skal fortsat være tale om sikkerhedsmæssige trusler, hvis Danmark skal have lov til at opretholde grænsekontrollen, siger kommissæren.
- Flere gange før har medlemslande haft behov for at forlænge grænsekontrollen af sikkerhedsmæssige årsager.
- Vi skal vurdere, om de fremlagte argumenter kan retfærdiggøre det, siger han.
Foruden Danmark har EU-Kommissionen givet tilladelse til midlertidig grænsekontrol til Sverige, Tyskland, Østrig samt Norge, der ikke er EU-medlemsland, men medlem af Schengen-samarbejdet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde