Eurochef har ikke meget håb inden græsk skæbnemøde
Lagarde og Varoufakis ser hinanden i øjnene i Luxemborg i dag. Alvoren anes. Foto: Virginia Mayo/AP/POLFOTO
Virginia Mayo/AP/POLFOTO
Den græske finansminister har "idéer" med til møde for at erstatte "dyr uenighed med effektiv enighed".
Det er en usædvanligt fåmælt græsk finansminister, der torsdag ankommer til et møde, der kan være afgørende for Grækenlands fortsatte skæbne som euroland.
- Mario Draghi, chefen for Den Europæiske Centralbank, sagde for nogen tid siden helt korrekt, at euroen skal være en succes alle steder for at være en succes noget sted.
- Det er helt på kornet, og vi vil i dag præsentere den græske regerings idéer i så henseende. Målet er at erstatte dyr uenighed med effektiv enighed, siger Varoufakis.
Eurogruppens chef, den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem, ankommer til mødet med en bemærkning om, at han "ikke har meget håb" om, at der bliver indgået en aftale om den græske gæld torsdag.
- Næste skridt for at indgå en troværdig aftale - og også en økonomisk bæredygtig aftale - er nødt til at komme fra den græske side, siger Dijsselbloem.
Den slovakiske finansminister, Peter Kazimir, siger åbent, at han er træt af hele den græske gældssag.
- Vi er nødt til at være ærlige over for Grækenland og over for os selv. Der er ikke tid til julelege længere. Grækenland er nødt til at se realiteterne i øjnene. Det kan godt være, de ikke bryder sig om det. Og det gør vi måske heller ikke. Men vi kan ikke snyde virkeligheden.
- Når regningen skal betales, er der ting, man må gøre. Det må man bare. Man kan ikke snyde, siger Kazimir og minder om, at han er katolik, "så jeg tror på mirakler".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned