Efter tusindvis af aflyste flyafgange på grund af det islandske vulkanudbrud ventes flytrafikken i Europa at være tilbage på normalt niveau torsdag. Det vurderer den europæiske flykontrol, Eurocontrol, over for nyhedsbureauet AFP.
- Hvis tingene fortsætter som nu, og vulkanen ikke vil sprede aske til Europa, vil vi formentlig være tilbage til normal drift torsdag, siger Eurocontrol-direktør Bo Redeborn.
EU besluttede tidligere på aftenen at lempe på det massive flyveforbud i Europa, så der gradvist vil komme flere fly i luften de kommende dage.
Vulkanen Eyjafjallajökull sendte mandag ikke aske så højt op i luftrummet, at den blev ført med jetstrømmen mod Europa. Asken blev kun sendt op i cirka 200 meters højde.
En islandsk helikopterpilot, der har fløjet rundt om vulkanen, siger, at udbruddet ændrede sig mandag, så det ikke længere er eksplosioner af aske, der kommer op, men derimod lava, der strømmer ud.
- Det er første dag, vi har set lava, siger piloten, Reynir Petursson.
Islandske meteorologer venter ligeledes, at asken i det europæiske luftrum vil forsvinde inden for de næste to-tre dage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker