Ratingbureauet Standard & Poor's nedgraderer kreditværdigheden for eurozonens midlertidige redningsfond, EFSF, fra AAA til AA+.
Det sker i kølvandet på, at ni ud af de 15 eurolande, herunder sværvægteren Frankrig, allerede har mistet den bedste kreditvurdering.
Krisefonden har i øjeblikket en lånekapacitet på 440 milliarder euro, som skal hjælpe økonomisk trængte eurolande såsom Grækenland.
Ratingbureauet S&P har i en periode arbejdet på at fastlægge konsekvenserne for ratingen af obligationer udstedt af den midlertidige europæiske redningsfond, EFSF, og andre europæiske institutioner efter bureauets nedjustering af de ni eurolande fredag.
Den blev sat på "negative watch" i december, da S&P advarede om mulige nedjusteringer af eurolandene.
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, blev for en uge siden enige om at sætte mere fart i oprettelsen af EU's permanente redningsfond for euroen, ESM, som skal afløse den midlertidige fond, EFSF, til sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker