Finansministrene fra eurozonens 16 lande afsluttede natten til tirsdag et syv timer langt møde uden nogen endelig aftale om, hvordan den nyligt besluttede økonomiske hjælpepakke på 750 milliarder euro skal udformes.
Eurozonens formand, Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker, sagde efter mødet, at eurozones lande vil holde et nyt møde fredag.
Samtidig med tirsdagens møde sank euroen sank til det laveste niveau i fire år i forhold til dollaren.
Jean-Claude Juncker forsøgte efter tirsdagens møde at berolige børserne mod yderlige kursdyk.
- Prisstabilitet har de seneste 11 år været fuldt opretholdt i euroområdet, og det vil ligeledes blive opretholdt i de kommende år, sagde Juncker.
EU's finansministre blev tidligere i maj enige om en gigantisk hjælpepakke, der skal holde hånden under eurolande med økonomiske problemer. Ud over Grækenland er blandt andet Spanien og Portugal i store økonomiske problemer.
Den nye hjælpepakke har en samlet værdi på 750 milliarder euro svarende til 5582 milliarder kroner. To tredjedele af pakken - 500 milliarder euro - kommer fra EU og eurolandene. En tredjedel - 250 milliarder euro - kommer fra Den Internationale Valutafond.
60 milliarder euro (447 milliarder kroner) kommer fra en eksisterende lånepulje i EU. Her skal alle 27 EU-lande inklusiv Danmark garantere for lånene.
Landene, der er med i det fælles møntsamarbejde i euroen, skal står for de sidste 440 milliarder euro (3275 milliarder kroner).
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde