Eurolande enige om ny hjælp til Grækenland

Eurolandenes stats- og regeringschefer er på et topmøde i Bruxelles blevet enige om en aftale, der skal redde Grækenland fra økonomisk kollaps.

- Vi har besluttet at støtte Grækenland som medlem af euroen og eurozonen, siger Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy.

Den nye hjælpepakke til Grækenland bliver på 109 milliarder euro - svarende til 812 milliarder kroner.

Det fremgår af sluterklæringen fra eurotopmødet.

Pengene skal komme fra både eurolandenes krisefond, Den Internationale Valutafond (IMF) og frivillige bidrag fra bankerne.

Bankerne ventes at bidrage med 37 milliarder euro.

Eurolandene vil samtidig udvide brugen af eurolandenes særlige krisefond, så den kan yde forebyggende lån til eurolande, opkøbe statsobligationer på det private marked for at holde renten nede og hjælpe med at rekapitalisere banker i eurozonen, som får problemer.

De store kreditvurderingsinstitutter har ellers advaret om, at det kan medføre en delvis betalingsstandsning for Grækenland, hvis den private sektor skal være med til at betale for en løsning på Grækenlands gældskrise.

Det har samtidig skabt frygt for, at bankerne også kan blive tvunget til at tage del i hjælpen til andre gældsplagede eurolande.

Men eurolandene understreger i topmødeerklæringen, at Grækenland har haft brug for "en ekstraordinær og unik løsning".

- Den private sektors involvering vil blive begrænset til Grækenland og kun Grækenland, siger EU-præsident Herman Van Rompuy.

De nye lån til Grækenland får en løbetid på 15-30 år med en rente på omkring 3,5 procent.

Det er væsentligt bedre vilkår, end den første hjælpepakke på 110 milliarder euro fra eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF), som Grækenland modtog i april sidste år.

De forbedrede tilbagebetalingsvilkår vil også blive overført til den første hjælpepakke for Grækenland og til Irland og Portugal, som også har fået milliardlån for at redde sig gennem gældskrisen.

/ritzau/