Europa hylder dansk ja: Det styrker EU's fælles forsvarspolitik

Danske folkeafstemninger har gang på gang ført til skuffelse i Bruxelles. De rebelske danskere har både sagt nej til Maastricttraktaten i 1992, euroen i 2000 og ændringen af retsforbeholdet i 2015.

Så da danskerne onsdag stemte klart ja til at deltage i EU's fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde var der lettelse, glæde og ros til Danmark.

- Det er en fremragende nyhed for vores Europa. Vi er stærkere sammen, lød det fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron på Twitter.

Macron har længe ønsket et styrket forsvarssamarbejde i EU, og det er formentlig i det lys, opbakningen skal ses.

Macron skal til gengæld ikke forvente dansk opbakning til Frankrigs tilbagevendende drømme om at styrke egen forsvarsindustri og gøre EU militært mere uafhængig af Nato.

Tværtimod vil det danske ja styrke den nordeuropæiske akse i EU's forsvarssamarbejde. Det vurderer Judy Dempsey, der er senior fellow ved Carnegie Europe og chefredaktør for udgivelsen Strategic Europe.

Hun forventer en svær opgave for Danmark, fordi forsvarsområdet i EU er en rodebutik af nationale interesser og manglende militær slagkraft.

- EU har ikke evnen til at kombinere blød og hård magt. De missioner, som EU står for, har været rodede og uden mange resultater.

- Samtidig er der ikke konsensus mellem EU-landene om, hvordan man skal samarbejde om udgifterne til forsvar. Man kan håbe, at Danmark kan være med til at ændre den tankegang, siger Judy Dempsey.

Den danske beslutning kommer på et særligt tidspunkt for Norden. Sverige og Finland har for nylig har søgt optagelse i Nato. Det har markant større betydning end afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.

Men i Bruxelles bliver de to ting skrevet ind i samme fortælling. Danmarks ja styrker for mange indtrykket af, at Europa samler sig.

- Jeg hilser den stærke melding fra det danske folk om opbakning til vores fælles sikkerhed velkommen, skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter.

Det danske ja betyder, at Danmark, Sverige, Finland og de baltiske lande snart alle vil være medlemmer af både Nato og EU. Og det kan få betydning for forsvarssamarbejdet i EU.

Sammen kan de fem nordeuropæiske lande måske øve indflydelse på store EU-lande som Tyskland og Holland, der også på nogle stræk er inspireret af Norden. Og de kan måske tale med en stærkere stemme over for Frankrig, der er optaget af at bruge oprustningen i EU til at styrke landets egen forsvarsindustri.

Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, mener, at den danske beslutning vil skærpe EU's svar på Ruslands krig mod Ukraine, mens Sveriges udenrigsminister ser frem til samarbejdet i EU.

- Danmarks engagement og erfaringer kommer til at styrke EU's Pesco-samarbejde og militære indsatser, skriver Sveriges udenrigsminister Ann Linde på Twitter.

Efter det danske ja skal Folketinget nu tage stilling til, hvilke militære operationer Danmark vil tilslutte sig. Og om Danmark skal med i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Pesco-samarbejdet om forsvarspolitik og udvikling af militær teknologi.

/ritzau/

Flest stemte nej i Udkantsdanmark: - Vi er mere segmenterede, end vi kan lide at tro