Europa raser over amerikansk spionage på nettet
Der lyder vrede reaktioner fra Europa, efter det er afsløret, at de amerikanske myndigheder kan tappe oplysninger om udlændinge, der er på Facebook og andre sociale tjenester.
Det er aviserne Washington Post og Guardian, som torsdag kunne afsløre, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har adgang til servere hos selskaber som Google, Facebook, Apple, Microsoft og andre.
I tillæg har NSA haft adgang til millioner af data fra folks telefoner.
- Den amerikanske regering må sikre klarhed om disse monstrøse beskyldninger om total overvågning af forskellige telekommunikations- og internettjenester, siger Peter Schaar, der er Tysklands ansvarlige for databeskyttelse og informationsfrihed.
- Erklæringer fra USA's regering, at overvågningen ikke var rettet mod amerikanske borgere, men kun mod personer uden for USA, beroliger mig ikke det mindste, tilføjer han.
Det hemmelige program, som NSA benytter sig af, går under navnet Prism. Det blev taget i anvendelse under tidligere præsident George W. Bush.
Justitsministeren i den tyske delstat Hessen, Jörg-Uwe Hahn, har opfodret til en boykot af amerikanske it-selskaber.
- Jeg er forbløffet over den flabede måde, som selskaber som Google og Microsoft tilsyneladende har behandlet deres brugerdata på, siger han til avisen Handelsblatt.
Afsløringen kommer på et tidspunkt, hvor EU forsøger at stramme europæeres ret til at beskytte privatlivet.
- Denne sag viser, at en klar legal struktur til beskyttelsen af persondata ikke er en luksus eller en forhindring, men en fundamental ret, lyder det fra EU's justitskommissær, Viviane Reding.
- Det, som vi nu står med, er det første konkrete bevis på, at USA-baserede hi-tech-selskaber deltager sammen med NSA i omfattende overvågning af os, resten af verden, alle ikke-amerikanere, konstaterer Mikko Hyppönen, udviklingschef i det finske it-sikkerhedsselskab F-Secure.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker