Europa ruster sig til at stå imod Sibiriens kulde uden Putins gas
Hvis vinteren bliver kold og hård i år, er det ikke sikkert, at de europæiske lagre af gas er store nok til at holde kulden på afstand. Billedet er fra Korsika den 11. januar 2021. Foto: Pascal Pochard-Casabianca/Ritzau Scanpix
Alt afhænger af vejret. Europæerne gør klar til tykke trøjer, mens Putin ifølge eksperter håber, at kulde fra Sibirien blæser Europas støtte til Ukraine væk.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Regeringer rundt om i Europa kæmper for at hindre, at der kommer strømudfald og mangler energi i den forestående vinter.
Meget afhænger af en faktor, som ingen har kontrol over, nemlig vejret. Prognoser for den kommende vinter er efterspurgte i disse dage.
Analytikere siger, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, håber på en kold vinter. Så vil europæerne mærke, at hvis de støtter Ukraine, så fryser de, for så er der ikke gas fra Rusland.
En kold vinter som i 2010/2011 eller en forlænget kuldeperiode som i 2018, da kulde fra Sibirien blæste ind over Vesteuropa, kan skabe problemer, der måske svækker EU's opbakning til Ukraine.
- Energivåbnet har én kugle i kammeret. Den kugle er affyret, siger Eliot A. Cohen, krigshistoriker og sikkerhedsekspert på Center for Strategiske og Internationale Studier på Johns Hopkins Universitet i Washington D.C., til AFP.
Annonce
- Europæerne vil gå igennem det værste i denne vinter.
I mange lande skrues der ned for varmen i det offentlige. Som i Danmark, hvor temperaturen fra 1. oktober blev sat til 19 grader i offentlige bygninger.
Husholdninger rundt om på kontinentet opfordres til at skrue ned for varmen.
Virksomheder er blevet bedt om at spare på energien for at opfylde EU's plan om, at gasforbruget skal være 15 procent under normalen.
De europæiske lande har i de seneste måneder haft travlt med at fylde gaslagrene op.
Der ligger nu gas fra blandt andet Norge og USA på de strategiske lagre, der ifølge EU er 90 procent fyldte.
Avisen Die Welt skrev onsdag, at lagrene i Tyskland, den største gasforbruger i Europa, er 95 procent fyldte.
- Under normale vejrforhold vil Europa være i stand til at klare sig igennem vinteren, siger Alireza Nahvi fra energikonsulentfirmaet Wood Mackenzie til AFP, der også har haft fat i det EU-finansierede vejrinstitut ECMWF.
Det har kontorer i Storbritannien, Italien og Tyskland og har supercomputere til at lave gode, mellemlange vejrudsigter.
Gasanlægget Nord Stream 1 i Lubmin i Tyskland. Her kommer der ikke længere russisk gas. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
ECMWF producerer tre måneder lange prognoser over sandsynligheden for forskellige vejrmønstre i Europa.
Annonce
- De sidste par uger har været rigtig travle for os, siger Carlo Buontempo, direktør i afdelingen Copernicus Klimaforandringer, der laver vejrprognoserne for de kommende tre måneder.
Torsdag kommer næste prognose. Den dækker perioden fra den 1. november til og med januar.
- I år er der tydeligvis en geopolitisk interesse i spørgsmålet, siger han.
Selv om det er for tidligt at komme med troværdige prognoser om vinteren i sin helhed, tyder de tilgængelige oplysninger ifølge AFP på, at det bliver en lun vinter i Europa.
Muligvis med et koldt bid i november og december.
- Når vi kommer ind i vinteren, er det vindens retning, der betyder noget, forklarer Buontempo.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere sagt, at EU skal ophæve sanktionerne mod Rusland. Så vil gassen flyde igen. (Arkivfoto). Foto: Gavriil Grigorov/Ritzau Scanpix
- Hvis vi fra midten af november til hen i december har kolde vinde fra øst og snefald i Europa, så vil det bestemt påvirke gasforbrug, priser og geopolitik.
Men hvis vinden derimod kommer fra vest, er det anderledes. For efter en meget varm sommer er Atlanterhavet stadig varmere end normalt, og det kan ved vestlige vinde holde kulden på afstand.
/ritzau/
Europas gasforsyning i vinter
* Efter Ruslands stop for gas til Europa har de europæiske lande fået travlt med at finde forsyninger andre steder.
* Ifølge EU er de europæiske landes lagre af gas nu oppe på 90 procent af kapaciteten. Tyskland, storforbrugeren, er oppe på 95 procent.
* International Energy Agency, et konsulentfirma, siger, at hvis det antages, at gasefterspørgslen i år reduceres med ni procent i forhold til normalt, så klarer kontinentet sig igennem vinteren uden større forstyrrelser, hvis vinteren er gennemsnitlig eller varmere.
* Det er dog også en faktor, at det meste gas opbevares i tidligere gasfelter eller i undergrundsreservoirs. Efterhånden som gassen bruges, falder trykket. Der skal nyt gas til for at få det sidste gas op. Derfor er det svært at få fat i omkring 30 procent af gaslageret.
* Akilleshælen i dette års forsyning er, hvis der i februar eller marts kommer alvorlig kulde. På det tidspunkt er presset lavt, og det kan være svært at få det sidste gas op.
Seneste artikler
Se billederne: Da bjørnene blev sluppet løs i Bjørneskoven
Tidligere tv-vært Gregers Dirckinck-Holmfeld er død - 93 år
Allan Blak langer ud efter partitoppen i Dansk Folkeparti
Forældre i opråb om massive rotteproblemer på skole: - Det er ikke rart at vide, at mit barn render rundt i en rotterede
To cirkusser, to jubilæer og masser af løjer
Mest læste artikler
Nu indtager de Bjørneskoven
Vinden rusker: Fraråder vindfølsomme køretøjer
Diskoteksåbning hænger i en tynd tråd: - Vi er dødafhængige af det
Nyt museum i nakskov åbner med fjord-oplevelser
Ældreformand: Rystende besparelser