Europa ruster sig til at stå imod Sibiriens kulde uden Putins gas

Regeringer rundt om i Europa kæmper for at hindre, at der kommer strømudfald og mangler energi i den forestående vinter.

Meget afhænger af en faktor, som ingen har kontrol over, nemlig vejret. Prognoser for den kommende vinter er efterspurgte i disse dage.

Analytikere siger, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, håber på en kold vinter. Så vil europæerne mærke, at hvis de støtter Ukraine, så fryser de, for så er der ikke gas fra Rusland.

En kold vinter som i 2010/2011 eller en forlænget kuldeperiode som i 2018, da kulde fra Sibirien blæste ind over Vesteuropa, kan skabe problemer, der måske svækker EU's opbakning til Ukraine.

- Energivåbnet har én kugle i kammeret. Den kugle er affyret, siger Eliot A. Cohen, krigshistoriker og sikkerhedsekspert på Center for Strategiske og Internationale Studier på Johns Hopkins Universitet i Washington D.C., til AFP.

- Europæerne vil gå igennem det værste i denne vinter.

I mange lande skrues der ned for varmen i det offentlige. Som i Danmark, hvor temperaturen fra 1. oktober blev sat til 19 grader i offentlige bygninger.

Husholdninger rundt om på kontinentet opfordres til at skrue ned for varmen.

Virksomheder er blevet bedt om at spare på energien for at opfylde EU's plan om, at gasforbruget skal være 15 procent under normalen.

De europæiske lande har i de seneste måneder haft travlt med at fylde gaslagrene op.

Der ligger nu gas fra blandt andet Norge og USA på de strategiske lagre, der ifølge EU er 90 procent fyldte.

Avisen Die Welt skrev onsdag, at lagrene i Tyskland, den største gasforbruger i Europa, er 95 procent fyldte.

- Under normale vejrforhold vil Europa være i stand til at klare sig igennem vinteren, siger Alireza Nahvi fra energikonsulentfirmaet Wood Mackenzie til AFP, der også har haft fat i det EU-finansierede vejrinstitut ECMWF.

Det har kontorer i Storbritannien, Italien og Tyskland og har supercomputere til at lave gode, mellemlange vejrudsigter.

ECMWF producerer tre måneder lange prognoser over sandsynligheden for forskellige vejrmønstre i Europa.

- De sidste par uger har været rigtig travle for os, siger Carlo Buontempo, direktør i afdelingen Copernicus Klimaforandringer, der laver vejrprognoserne for de kommende tre måneder.

Torsdag kommer næste prognose. Den dækker perioden fra den 1. november til og med januar.

- I år er der tydeligvis en geopolitisk interesse i spørgsmålet, siger han.

Selv om det er for tidligt at komme med troværdige prognoser om vinteren i sin helhed, tyder de tilgængelige oplysninger ifølge AFP på, at det bliver en lun vinter i Europa.

Muligvis med et koldt bid i november og december.

- Når vi kommer ind i vinteren, er det vindens retning, der betyder noget, forklarer Buontempo.

- Hvis vi fra midten af november til hen i december har kolde vinde fra øst og snefald i Europa, så vil det bestemt påvirke gasforbrug, priser og geopolitik.

Men hvis vinden derimod kommer fra vest, er det anderledes. For efter en meget varm sommer er Atlanterhavet stadig varmere end normalt, og det kan ved vestlige vinde holde kulden på afstand.

/ritzau/