"Morder, vi vil have fred i Ukraine", lyder det på et banner, som demonstranter holdt frem i Portugals hovedstad, Lissabon, lørdag. Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau ScanpixPatricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix
Schweizere kræver handling, og russere opfordres til at gå imod Putin ved store protester i Europa lørdag.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Titusindvis af demonstranter over hele Europa har lørdag været i gaderne for at vise deres støtte til Ukraine og modstand mod den russiske invasion af landet.
Flere steder har der lydt opfordringer til russere om at vise tydelig modstand mod deres præsident, Vladimir Putin.
Lørdag var tredje dag af Ruslands offensiv i Ukraine.
- Verden som vi kendte den for en uge siden eksisterer ikke længere, sagde Estlands præsident, Alar Karis, der talte ved en stor demonstration i hovedstaden Tallinn lørdag.
Han kalder begivenhederne i Ukraine "ufattelige, absurde og forfærdelige".
Annonce
I Schweiz var omkring 20.000 mennesker samlet til demonstration i Bern.
Protesten i det traditionelt neutrale land var i høj grad rettet mod Putin - men også mod den schweiziske regering for ikke at have indført sanktioner mod Rusland som det øvrige Europa.
- Det er uansvarligt, at regeringen ikke omgående fastfryser de milliarder af schweizerfranc, der er på russiske hænder, siger de schweiziske socialdemokraters partileder Cédric Wermuth i en tale.
I Tyskland demonstrerede tusindvis af mennesker flere steder, blandt andet i Frankfurt, hvor mange viftede med Ukraines blå og gule flag.
I Østrigs hovedstad, Wien, var tusindvis af demonstranter samlet. En ukrainsk kvinde i mængden opfordrede almindelige russere til at vise modstand mod Putin.
- Gør noget for Guds skyld, sagde hun på russisk.
I Danmark var der lørdag demonstration i Aarhus, mens der er arrangeret noget tilsvarende i København søndag.
I Rusland kan mange tv-seere ikke se de store demonstrationer i Europa på deres skærme. Udenlandske tv-kanaler har været blokeret i flere dage i store boligblokke og kontorbygninger, skriver nyhedsbureauet dpa.
I Rusland er der også i stigende grad protester mod invasionen - også selv om stadig flere bliver anholdt for at demonstrere.
Fra torsdag til lørdag er over 3000 russere blevet anholdt for at deltage i demonstrationer mod Putins offensiv i Ukraine. Det viser en opgørelse fra organisationen OVD-Info.
Annonce
Men der bliver også protesteret på anden vis.
Snesevis af russiske menneskeretsorganisationer har offentliggjort et åbent brev til Putin, hvor de beder ham stoppe krigen.
- Krig er en humanitær katastrofe, der fører til smerte og lidelse. Vi betragter voldelige løsninger på politiske konflikter som umenneskelige, og opfordrer dig til at indgå våbenhvile og indlede forhandlinger, skriver ngo'erne.
Et andet brev fra fagfolk i sundhedssektoren har indtil videre fået over 300 underskrifter.
- Vi, russiske læger, sygeplejersker og paramedicinere, er udpræget imod de angreb, russiske styrker udfører i Ukraine, lyder det i brevet.
Også på sociale medier har mange almindelige russere givet udtryk for deres modstand mod krigen i Ukraine.
Uden for den russiske ambassade i Rumæniens hovedstad, Bukarest, var blodrød maling smurt ud over et portræt af Ruslands præsident, Vladimir Putin, lørdag. Foto: Inquam Photos/ReutersInquam Photos/Reuters
Børn under et stort fredsflag i den norditalienske by Milano, hvor der også var protester mod krigen i Ukraine lørdag. Foto: Flavio Lo Scalzo/ReutersFlavio Lo Scalzo/Reuters
Demonstranter var lørdag samlet på Place de la République i den franske hovedstad, Paris, for at vise deres modstand mod Ruslands invasion i Ukraine. Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau ScanpixGeoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix
En russisk mand lægger an til at stikke ild til sit russiske pas under en demonstration i Sydney i Australien lørdag. Foto: Steven Saphore/Ritzau ScanpixSteven Saphore/Ritzau Scanpix
"Ukraine er i vores hjerter", lyder det på en besked, som en demonstrant holder op foran sig ved en demonstration foran den russiske ambassade i London lørdag. Foto: Tolga Akmen/Ritzau ScanpixTolga Akmen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Vold i Storstrøm Fængsel: Indsat trampet i hovedet
Tine Hansen og Christina Figgé forsøger hver dag at gribe de mest udsatte
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Frede Rasmussen kommer til Nykøbing: Vil tale om livet som LGBT+-person
Mest læste artikler
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Lang kø til åbning af butik
Campingplads ved vandet til salg
Her er dommen