Formanden for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, udelukker en ny recession, selv om der øget nervøsitet på markedet.
- Jeg mener overhovedet ikke, at det er på tale, siger Trichet i en kommentar til spekulationer om endnu en recession.
- På globalt plan står det klart, at vi ser en genopretning, som navnligt bekræftes i de stærke økonomier i den Tredje Verden, men også i de industrialiserede lande, siger Trichet, som søndag deltog i en økonomisk konference i Sydfrankrig.
Men han advarer om, at vækst ikke kan tages for givet i de industrialiserede lande.
- Det afhænger af os, og det afhænger af kapaciteten i de industrialiserede lande til at indgyde ny tillid til den økonomiske udvikling. Derfor er det så vigtigt, at vi har en finanspolitik, som styrker tilliden til de nationale budgetter, til erhvervslivet, blandt investorer og blandt folk, der sparer op.
Trichet afviste, at de nedskæringer og besparelser, der gennemføres i adskillige europæiske lande, vil skade den økonomiske genopretning, hvilket ledende amerikanske økonomer frygter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker