Europæisk domstol fastholder forbud mod niqab
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg opretholder et belgisk forbud mod offentligt at bære den muslimske hovedbeklædning niqab, der dækker hele ansigtet. Foto: /ritzau/Just Lars
/ritzau/Just Lars/arkiv
Domstol fastslår, at forbud mod niqab tjener den sociale sammenhængskraft og er nødvendigt for demokratiet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg opretholder et belgisk forbud mod offentligt at bære den muslimske hovedbeklædning niqab, der dækker hele ansigtet.
Domstolen siger i en afgørelse, at forbuddet mod niqab tjener et formål ved at tjene den sociale sammenhængskraft -"beskyttelsen af andres rettigheder og frihed."
Domstolen fastslår, at dette "er en nødvendighed i et demokratisk samfund".
I 2014 afviste Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at forbuddet mod at bære burka og niqab forbryder sig mod retten til religiøs frihed.
Siden 2011 har det i Frankrig været forbudt at bære beklædning, der skærmer ansigtet i det offentlige rum. Det gælder båder burka og niqab. Straffen er en bøde og et tvungent kursus i "franske værdier".
Frankrig var det første land, som forbød niqaben.
I 2011 fulgte Belgien trop efter Frankrig og indførte samme forbud.
Hvis loven overtrædes kan det straffes med syv dages fængsel.
Sagen blev bragt for domstolen i Strasbourg af to muslimske kvinder, Samia Belcacemi, der er belgisk statsborger, og Yamina Oussar, som er marokkansk statsborger.
Begge kvinder siger, at de af egen fri vilje bærer niqab, og de siger, at deres rettigheder er blevet krænket af det belgiske forbud.
Belcacemi bar niqab i en periode, efter at der var nedlagt forbud mod det, men hun stoppede på grund af socialt pres og frygten for bøder.
Domstolen i Strasbourg siger, at den belgiske lov, som først blev vedtaget i 2008 af lokalråd i de tre belgiske distrikter Pepinster, Dison og Verviers, bør anses som en bestræbelse på at bevare betingelserne for at "leve sammen".
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned