Europæisk rumfartøj har kurs mod Mars

Det første europæiske rumfartøj er på vej til at lande på planeten Mars.

Landingsfartøjet er søndag eftermiddag omkring klokken 17.00 dansk tid planmæssigt blevet adskilt fra en satellit, og det har nu en rejse på 600 kilometer tilbage for at nå Mars' overflade.

Det oplyser Det Europæiske Rumagentur (ESA) via en liveforbindelse til agenturets kontrolcenter i byen Darmstadt i Tyskland.

Fartøjet ventes at lande på Mars 19. oktober.

Det vil tage landingsfartøjet præcis tre døgn at nå Mars, og når det skal lande, vil det være med hjælp fra dansk rumteknologi.

Den danske virksomhed Terma har nemlig bidraget til ekspeditionen ved at levere en elektronikkasse, som fartøjet blandt andet bruger til at styre og sende data.

- Det har allerede været en stor succes for os at medvirke. Med afsæt i det, vi har udviklet, er det lykkedes os at sælge et lignende produkt til en kunde, siger Kim Plauborg, der er afdelingschef for rumelektronik i Terma.

Fartøjet har søndag aften ifølge ESA haft midlertidige problemer med at sende data om sin rejse mod Mars.

Ekspeditionen, ExoMars, er arrangeret af Det Europæiske Rumagentur. Missionens formål er at samle data fra den røde planet for at finde ud af, om der findes tegn på liv.

Satellitten, som selve landingsmodulet er adskilt fra, skal i 400 kilometers højde over planeten søge efter metan og andre atmosfæriske gasser.

Gasserne vil kunne vidne om aktive biologiske eller geologiske processer og dermed tegn på liv.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har i flere år via rumfartsadministrationen Nasa haft til mål at sende mennesker til Mars til i 2030'erne.

Og det er ifølge direktør for DTU Space Institut for Rumforskning og Rumteknologi Kristian Pedersen hovedformålet med at udforske planeten.

- På længere sigt er målet at sende mennesker derop.

- For mennesker kan jo undersøge langt mere end robotter og selvkørende biler, siger han og tilføjer til, at det dog både vil være dyrere og mere besværligt at sende mennesker til Mars.