De bliver måske nok skældt ud ind imellem, de bliver sendt igennem mediernes vridemaskine, men tilbage står, at kongefamilierne i Europa ser ud til at have en stor opbakning i deres befolkninger.
Avisen Svenska Dagbladet har samlet meningsmålinger i seks europæiske lande med monarki, og tallene viser, at støtten går fra 65 procent i Spanien til 78 procent i Danmark og Storbritannien.
I Norge støtter 66 procent kongefamilien, i Holland 70 procent, mens 74 procent af svenskerne støtter deres kongehus.
Cecilia Åse, forsker ved Stockholms universitet og forfatter til bogen Monarkiets Magt, mener, at opbakningen gør det svært for republikanerne.
- Så længe der er tale om ceremonielle repræsentanter uden magt, har republikanerne svært ved at argumentere for en afskaffelse, siger hun til den svenske avis.
I sin bog påpeger hun, at kongehusenes ceremonier og offentlige fremtrædender befæster følelsen af et nationalt fællesskab. Kongen, det er den svenske, kan ses på frimærker og mønter, og kongefamiliens deltagelse i Nobelfesten bidrager til den svenske nationalfølelse.
- Dermed har monarkiet en stor symbolsk og national betydning. Den nationale identitet er vigtig i en stadig mere globaliseret verden, påpeger Cecilia Åse.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker