Europæiske lande beder Israel opgive ny boligplan på Vestbredden
Den israelske bosættelse Givathar planer om at bygge flere end 3000 nye boliger i det besatte område på Vestbredden. Foto: Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix
Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix
Europæiske lande opfordrer Israel til at ændre plan om 3000 boliger på vestbredden.
En gruppe europæiske stater rettede torsdag en indtrængende appel til Israel om at opgive et bosætterprojekt på Vestbredden, hvor der var planer om at bygge flere end 3000 nye boliger i det besatte område.
En dag efter USA kritiserede Israel for planen har Danmark sammen med Frankrig, Tyskland, Belgien, Spanien, Finland, Irland, Italien, Norge, Holland, Polen og Sverige udsendt en fælles erklæring, hvori Israel opfordres til at ændre beslutningen om projektet.
- Vi opfordrer den israelske regering til at omgøre dets beslutning om at gå videre med planer om opførelser af omkring 3000 boliger på vestbredden, hedder det i de udtalelse fra de 12 landes udenrigsministerier.
- Vi gentager vores stærke modstand mod politikken med udvidelser af bosættelser hen over de besatte palæstinensiske områder, hvilket er i strid med folkeretten og internationale love. Det undergraver bestræbelser på at finde frem til en tostatsløsning, hedder det videre.
Planerne bliver mødt af fordømmelse fra palæstinensere, fredsaktivister og nabolandet Jordan.
Den palæstinensiske premierminister, Mohammad Shtayyeh, opfordrer det internationale samfund og især USA til at "konfrontere" Israel. Han kalder byggeriet en "aggression" mod det palæstinensiske folk.
Der skal efter planen bygges 729 lejligheder i bosætterbyen Ariel og 346 i Beit El.
- Vi gennemfører, hvad vi har lovet, hedder det i en erklæring fra Israels boligminister, Seev Elkin.
Ud over byggeriet af de 1355 boliger, der nu er sendt i udbud, vil der blive bygget over 2000 boliger til bosættere, oplyser kilder i militæret.
Israel besatte Vestbredden under seksdagskrigen i 1967.
I dag bor der omkring 600.000 jødiske bosættere fordelt på over 200 bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.
I 2016 betegnede FN's Sikkerhedsråd bosættelserne som værende i strid med folkeretten og opfordrede Israel til at stoppe byggeri af dem.
Fra palæstinensisk side holder man nu øje med, hvad der kommer af reaktion fra USA's præsident, Joe Biden, og hans regering.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker