Europæiske Nato-lande holder dør på Nato-dør på klem for Ukraine
Trods en klar afvisning fra USA fastholder flere europæiske lande muligheden for Nato-medlemskab til Ukraine.
Flere europæiske Nato-lande fastholder torsdag Ukraines ret til på et tidspunkt at blive medlem af Nato.
På vej ind til forsvarsministermøde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles siger både Sveriges og Estlands forsvarsministre, at Ukraine på et tidspunkt forsat kan blive medlem af Nato.
- Som jeg forstår USA's position, så siger de, at Nato-medlemskab ikke skal være del af denne fredsforhandling. Jeg forventer ikke, at Nato-medlemskab i sig selv er taget af bordet for Ukraine, siger Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson.
Han mener dermed fortsat, at det er muligt at få Ukraine med i Nato. En beslutning, der kræver enstemmighed og dermed også opbakning fra USA.
- Vi står bag det, der blev sagt på topmødet i Washington om, at Ukraines fremtid er i Nato, når landet lever op til optagelseskriterierne, siger Pål Jonson.
Onsdag sagde Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), at Danmark og USA ser forskelligt på Ukraines mulighed for Nato-medlemskab.
Udmeldingerne kommer, efter at USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, onsdag fastslog, at Ukraine må opgive tanken om at bevare hele sit territorium samt drømmen om Nato-medlemskab som del af fredsløsning.
- Vi ønsker et uafhængigt og velstående Ukraine. Men vi må starte med at erkende, at det er urealistisk at vende tilbage til Ukraines grænser fra før 2014, sagde Pete Hegseth.
- At jage det illusoriske mål vil kun forlænge krigen og forårsage mere lidelse.
Dermed indledte han et brat opgør med den linje, som Nato-lande hidtil har stræbt efter. Her har man talt for en militærsejr eller en russisk tilbagetrækning som vejen til fred.
USA's forsvarsminister ønsker til gengæld sikkerhedsgarantier til Ukraine, som sikrer, at "krigen ikke begynder igen".
- Når det er sagt, så mener USA, at Nato-medlemskab til Ukraine ikke er et realistisk resultat i en forhandlet fred, sagde Pete Hegseth.
Det er endnu en pæl igennem den linje, som både Nato og EU hidtil har ført.
Her har en del af begrundelsen for at hjælpe Ukraine gennem krigen været, at landet "har ret" til selv at bestemme, om man vil være medlem af Nato og EU.
- I stedet for Nato-medlemskab skal sikkerhedsgarantier være understøttet af europæiske og ikkeeuropæiske tropper, sagde Pete Hegseth og understregede, at USA ikke kommer til at sende tropper til Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde