Parlamentsmedlemmer fra Europarådets 47 medlemslande har enstemmigt vedtaget en fælles europæisk holdning til islams rolle, islamisme og islamofobi i Europa.
Herunder har de besluttet at anbefale sine medlemslande ikke at indføre et generelt Burka-forbud og anbefale Schweiz at ophæve det nylige forbud mod opførelsen af minareter.
Diskussionen i rådets parlamentssal i Strasbourg er foregået på baggrund af en resolution og en række anbefalinger, som det danske medlem af Europarådet, folketingsmedlem Mogens Jensen (S), har udarbejdet gennem de seneste 2 år.
- Europarådet fastslår samtidig, at muslimerne efter mange århundreders tilstedeværelse hører hjemme i Europa og har bidraget til den europæiske kultur, siger Mogens Jensen og tilføjer:
- Islam, jødedommen og kristendommen, de tre monoteistiske religioner, har samme historiske og kulturelle rødder og anerkender de samme grundlæggende værdier.
Han fremhæver desuden, at Europarådet fastslår, at langt størstedelen af de muslimer, der bor i europæiske lande, er velfungerende og lever i overensstemmelse med gældende love og normer.
Europarådet advarer mod partier og bevægelser, der diskriminerer imod muslimer og udbreder stereotype opfattelser, social marginalisering og politisk ekstremisme på grund af deres anderledes religiøse og kulturelle traditioner. Samtidig opfordrer rådet alle muslimer til at tage afstand fra ekstremisme og islamisme og kæmpe aktivt mod isolation.
- Det understreges af Europarådet, at religion ikke står over grundfæstede værdier som demokrati og ytringsfrihed.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde