Europas største folkevandring går mod Nordafrika
I havnebyen Algeciras, der ligger i det sydlige Spanien ved Gibraltarbugten, er der godt fyldt op med rejsende, der venter på at sejle til Nordafrika for at holde ferie med deres familie. Ved kajen er de fleste biler proppet med tøj, mad, bleer og tæpper. Foto: /ritzau/AP/Marcos Moreno/arkivfoto
/ritzau/AP/Marcos Moreno/arkivfoto
13.000 spanske betjente hjælper millioner af rejsende, der er på vej til Nordafrika for at holde ferie.
Lige nu finder den største årlige folkevandring i Europa sted.
Og den bevæger sig væk fra kontinentet - ikke ind.
Hvert år tager flere millioner nemlig af sted fra hjemmene i Frankrig, Belgien og Italien for at holde sommerferie med familien, der bor i Nordafrika.
I år ventes op mod tre millioner at rejse ud og tilbage igen via Spanien.
Og ferietrafikken udgør en stor logistisk udfordring for transitlandet.
Derfor har de spanske myndigheder udkommanderet 13.000 politibetjente sammen med tolke og frivillige fra Røde Kors.
I havnebyen Algeciras, der ligger i det sydlige Spanien ved Gibraltarbugten, er der godt fyldt op.
Ved kajen er de fleste biler proppet med tøj, mad, bleer og tæpper.
Nogle spiser og sludrer sammen, andre sover i bilen, mens andre igen ryger vandpibe.
- Vi forlod Nice (i det sydøstlige Frankrig, red.) i går aftes klokken 21 og ankom her til eftermiddag, siger Karima Bel Hafout.
Hun rejser til Marokkos hovedstad, Rabat, via Tanger med sin mand og to børn.
- Det er næsten 2000 kilometer, men vi sparer 2700 euro sammenlignet med at rejse med fly, siger hun.
2700 euro svarer til cirka 20.000 kroner.
Passagererne rejser mod nord igen i slutningen af august og den første halvdel af september.
Rejsen tilbage sker under stor spansk bevågenhed.
For at undgå ulovlig indvandring, og på grund af frygten for ekstremistiske angreb, arbejder agenter fra 16 andre europæiske lande sammen med deres kolleger i Spanien.
Sidste år undersøgte de 1,6 millioner passagerer, oplyser spansk politi.
Og al den aktivitet kan mærkes på havnen, der er blandt Europas største, fortæller Manuel Alcazar, der er sikkerhedschef.
For når der er allermest tryk på, lader myndighederne passagererne komme i første række. Det går ud over nogle af de virksomheder, der handler på tværs af Gibraltarstrædet.
Men for søfartsvirksomhederne er feriesæsonen en rigtig god forretning.
40 procent af deres årlige omsætning ligger i perioden midten af juni til midten af september.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde