Danmark har snydt med tolden på militært isenkram og skal nu til pengepungen. Sådan lyder afgørelsen i en dom fra EU's domstol.
Den pålægger Danmark at betale told for de våben og andet militært udstyr, som Danmark importerede til forsvarsbrug i årene 1998 til 2002.
Det er endnu uvist, hvor mange penge Danmark skal hoste op med. EU's domstol i Luxembourg og EU-Kommissionen holder kortene tæt ind til kroppen og afslører ikke, hvor stort et beløb Danmark og de fem øvrige dømte lande mangler at betale. Men ifølge Ritzaus tidligere oplysninger kan det dreje sig om op imod en kvart milliard kroner. Tolden på det militære isenkram beløb sig oprindeligt til 73,5 millioner kroner, men dertil skal lægges et ordentligt rentesmæk på 175 millioner kroner, og det betyder, at Danmark risikerer at få en regning fra EU-Kommissionen på 250 millioner kroner.
Danmark har hele tiden hævdet, at hensynet til national sikkerhed undtager forsvarsudstyr fra den fælles EU-told. Alligevel besluttede Folketingets Finansudvalg i 2008 at deponere pengene på kommissionens konto for at stoppe de tikkende renteudgifter, hvis Danmark skulle tabe sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde